69 / 500
— 62
sen
fremgaaer det, at Winther i Begyndelsen af 1841,
da
Ingemann
tænkte paa at opgive sin Stilling i Sorø,
ønskede at blive hans Efterfølger ved Akademiet
der1).
Ikke sjældent i disse Aar søgte han til sine laalandske
Slægtninge og Venner. Han var saaledes fra April til
Juni 1842 hos sin Stiffader i Maribo, og, da en stærk
Storm paa hans Nedrejse nødte ham til at blive i Vor
dingborg, gjæstede han Iselinge, hvor han blev mod
tagen med „den vante, gamle Hjærtelighed“ 2).
Aare-
strup
siger d. 2 Inde April 1842 i et Brev til
Chr. Peter
sen:
„Winther har det godt i Maribo — han har Ro“.
Frøken
Ross
skriver til mig om ham under dette Op
hold: „Hans Humør var yderst slet; han vilde ligesom
undfly sig selv; da var Historien med den bortløbne
Præstekone lige paa Højden. Lidt efter lidt forslog han
dog Tankerne ved behagelig Underholdning med en
Enke, som var henrykt over den Opmærksomhed, han
viste hende3). Men syg paa Sjælen og vred paa sig
selv var han — eller forekom han mig at være —
som
aldrig f e r
— endda han havde havt brav Aarsag der
til.“ — Følgende Brudstykker af Breve fra ham til
Chr.
Petersen
4) kunne give Indblik i hans Liv derovre; den
9ende April skriver han: „Min gamle, kjære Fader har
jeg truffet ved forunderlig god Helbred og i et ypperligt
Humør. — Forleden Dag havde
K n u d Sidenius
meldt
sig, sin Kone og Svoger til
Aarestrups;
men det var
ikke saa heldigt endda; thi der var inviteret et helt
Selskab. Gud veed, om det var
Aarestrups
eller hans
x) Se Breve til
H. C. Andersen
, S. 302. 2) Breve fra og til C. W.,
S. 65. 8) Sagtens Fru
Valentin
(se 2det Bind, S. 280). 4) Se Breve
fra og til C.W., S. 6 5 -6 7 .