71 / 500
— 64 —
lader til at være ret en Hædersmand. Ham vil jeg i
Selskab med min Svoger gjøre Besøg imorgen.“
Under dette Besøg saae han sidste Gang sin Stif-
fader. Denne havde længe været svag, men dog ar
bejdsdygtig og livlig. Den 2 Inde Jan. 1841 skriver
Aarestrup
til
Chr. Petersen:
„Jeg spiste forleden til
middag hos Biskoppen, som er frisk og sund, og som
— hvis Engle kan blive gamle — er en gammel, rynket,
rystende, vingeløs Engel, kjendelig paa de blaa Øjne.“
I Foraaret var han „meget fornøjet ved sin
Hannes
Søns
Besøg“ 1). — Sommeren gik stille og rart for ham, han
var ude paa Visitatsrejse, og d. 29nde Sept. fejrede han
med sine Omgangsvenner sin 80nde Aarsdag. Han
fuldendte sin Kommentar over Apostelen Pauli Pastoral
breve og var fuldt med i Alt. I November blev han
pludseligt syg, og det var da Døden, der meldte sig.
„En ubeskrivelig barnlig Sjælero hvilede over ham —
han aandede svagt, men uden at lide, og uanfægtet.“ Da
Frk.
Ross
gjentagne Gange søgte at bringe det bestandig
forover hængende Hoved i en mere hvilende Stilling,
sagde han saa mildt og hengivent: „Hovedet vil i Jor
den.“ Da det blev understøttet af Puder, fandt han
bedre Hvile og tilkjendegav det ved en svag Bevægelse
og et kjærligt Godnat. „Da lagde Søvnens Fred sig
over det milde Aasyn, og øjenlaagene sænkede sig
langsomt over det herlige Blik. En halv Time efter var
det udslukt“2). — Her mistede Chr. Winther en udmærket
Ven, der trofast havde været ham i Faders Sted og
„elskede ham som sin egen Søn“ 3).
r)
Frk.
Ross:
Skildringer af
R.
Møllers
private Liv, S. 96. 2)
Smstds. S. 96—102. 3) Smstds. S. 96.