76 / 500
— 69 —
Hjørnet af „Mynsters Vej“ — i en anseelig Villa med to
Sidebygninger og en Have, der strakte sig ned til Gamle
Kongevej. I sin Teaterhistorie1) siger
Overskou:
„Ved
sin store Betydenhed som Kunstnerinde og den hende
egne Behagelighed og Tække i Omgang med dem, som
hun forundte sin Yndest, havde Fru
Nielsen
tiltrukket
sig en lille Kres af
beaux-esprits,
som ved deres hyp
pige Besøg i hendes smukke Hjem i Frederiksberg Allé
gjorde dette til et lille
Hdtel Rambouillet,
hvor Under
holdningen gik op i Meditationer over Poesi og Kunst,
Fremsættelsen af æstetiske Teoremer, Drøftelse af 1 eatei-
tilstande og gjensidig Beundring.
Nielsen,
der fandt
større Behag i at færdes i sin Have eller ude blandt
joviale Venner, end i Kunstfilosoferen, deltog sjældent i
det Slags Diskussioner..................Fru
Nielsen
var den
Hyldede,
Høedt
Oraklet og
\Michciel\ Wiehe
den op
mærksomme Modtager.“ Til denne Kres, der hei ei
omtalt af en fjendsk Pen, hørte endvidere Sangei inden
Caroline Lehmann og Niels W. Gade,
hvilke To un
dertiden i Forening spillede og sang for Selskabet, og
herude komponerede
Gade
flere af sine Smaasange, f. Ex.
„Lille Grethe“, som
Høedt
og han paa samme Efter
middag bragte til Verden i Fru
Nielsens
Dagligstue.
Noget senere blev den unge Maler
Fr. Vermehren
op
tagen blandt de Udvalgte; undertiden kom hei ogsaa
Brødrene
Helsted, Carsten Hauch, Oehlenschlcegei
og
Søren Kierkeguard. Nielsens
boede derude hele Aaiet
rundt, de holdt Heste og Vogn, som kjørte dem ind til
Teatret, og havde en hel lille Landbediift. Her samle
des gjennem en lang Aarrække en fast lille Søndagski es
l)
VI,
s. 235.