ChristianWinther

— 68 —

hele dennes til ham pantsatte Bibliotek, for dog at sikre

sig Noget til sin Families Underhold, og man kan jo

maaske nok forstaa, at dette fjærnede de to Venner fra

hinandenx) ; de saaes senere i

Carl Petersens

Hus, men

omgikkes da kun ganske formelt. —

Chr. Winthers Ven

Christen Thaarup

havde i 1839

opgivet sin Skolegjerning og var flyttet fra Helsingør

til Kjøbenhavn; til dennes Hjem søgte den betrængte

Digter ofte hen. Fra Neu Strelitz skriver han til

Thaa

rup:

„Hvor jeg skal

fortælle

Dig og Din Hustru, naar

jeg engang kommer og overrasker Dig, naar Du sidder

og skriver for Andre en eller anden tyk Bog, saa det

svider i Dine Arme; det er jo Din Vane! Læg den af

— den duer ikke!“ Andensteds hedder det: „Hils Din

velsignede

Marie

ret hjærteligt fra DinVen, og gjør mig

ikke den Sorg igjen at lade Dig smedde i en Skoles

Lænker.“ Til Fru

Thaarup,

født

Keil,

„den lille, gode

Hustru, som er Alt for sin Mand“, skriver Chr. W.

d. 23nde April 1843: „Jeg takker Dem ret inderligt for

al den Godhed og Overbærelse, hvormed De saa ofte

har modtaget og taalt mig og mit mørke Sind i Deres

fredelige Hjem; det skal jeg aldrig glemme!“ Under

Brevet tilføjer han: „Tør jeg haabe, at De ikke vredes,

naar jeg beder Dem at gjemme medfølgende Ubetyde

lighed til Erindring om mig?“ ; han kalder sig tilsidst

hendes oprigtige Ven2). —

N . P. Nielsens

Hus var ellers maaske

det,

i hvilket

Chr. Winther kom mest i disse Aar. Omkring 1840

vare

Nielsens

flyttede ud i Frederiksberg Allé — nu

J) Dette har

H. P. Holst

meddelt mig. 2) Disse hidtil utrykte

Breve findes i min Autografsamling.