79 / 500
— 72 —
det Komiske op ogsaa for
Nielsen
selv, og herigjennem
kom Forsoningen med Skæbnen i Stand. Men hvor
ledes Svinene atter bragtes tilveje — derom melder
Historien Intet.1)
Disse Tildragelser har Chr. Winther været Vidne til.
Ogsaa til Hverdagsbrug saaes han ofte hos
Nielsens.
Det passede ham saa udmærket, naar han havde spist
tilmiddag og tændt sin Cigar, at gaa ud i Frederiksberg
Have og saa ende Aftenen
der.
Saa var Fru
Nielsen
i Almindelighed ene hjemme; han traf interessante Men
nesker hos hende, og, naar
Nielsen
saa senere indfandt
sig fra Skydebanen, eller hvor han nu havde været,
modtog han altid Gjæsterne med de Ord: „Naa, det
glæder mig at træffe Dem her, saa veed jeg, min Kone
ikke har været alene.“ I et Brev2) til sin Mand skriver
hun d. 18de Juli 1840: „Jeg havde forleden Aften Be
søg af tre Herrer — hvad synes Du ? — nemlig Chr.
Winther, Dr.
Aarestrup
og Digteren
Holst.
Vi mødte
dem i Alléen, hvor vi spadserede lidt, da det er det
tørreste Sted i denne fugtige Periode, og her kom de
til os og meldte mig, at de just vare i Færd med at
hjemsøge mig. Vi fortsatte nu Spadsereturen op ad
Valdby Bakke, hvorhen vi egentlig havde bestemt os,
og laante efter Dit Exempel Nøglen til Søndermarken,
hvor vi gik igjennem, og kom hjem til rette Tid for at
drikke Te.
Holst
undskyldte sig imidlertid, da hans
Kone ventede ham.“
Forholdet mellem
Nielsen
og Winther var høflig
x) Skuespiller
V. Kolling
har fortalt denne Historie i Dagbladet
„Dannebrog“ ; jeg meddeler den med
Gades
Ord. 2) Ejes af Fru
Nielsens
Søstersøn, Kand. teol.
A. E. Bojesen.