83 / 500
døde. I et utrykt Brev (4de Juni 1835) fra Fru
Gyllem-
bourg
til ham takker hun for den Godhed, han har viist
Georg,
i hvis unge Hjærte han havde en høj Plads. Hun
anbefaler fremdeles ham som sig selv til Winthers Vel-
villie og Overbærelse. I det her omtalte øjeblik var
han imidlertid for optagen af Fru
Heibergs
Komedie
spil og begyndte derfor, kort efterat han havde faaet
Dødsbudskabet, at udtale sig i Extase over hendes
Kunst, hvortil hun svarede: „Ja, alt Det er nu ganske
svundet for min Bevidsthed paa Grund af dette Sørge
bud.“ Winther syntes fremdeles ikke at ville tage Hen
syn til denne Sorg, hvorved han krænkede de Sørgende,
som blot ønskede, han vilde gaa. De tilgav ham egent
lig aldrig senere denne hans Optræden1). Man sporer
dog allerede tidligere Noget af det Køligere i Forholdet,
naar
Heiberg
i sit Digt „Charlottenlund“2) raillerer over
de før omtalte Linier i Chr. Winthers Studentervise:
Herrer vi ere i Aandernes Rige,
vi er den .Stamme, som evigt skal staa.
Hos
geiberg
gaaer en Flok Skoledrenge om i Skoven
og synger:
Vi kom herud i Omnibus,
mens vi fik Cigarernes Patte.
Afvejen, Folk, for den vordende Rus!
I maa lære hans Værd at skatte.
Vi danne den Stamme, som evigt skal staa.
besjælet af Guddomsflammen.
En Stamme kan ej afvejen gaa,
derfor atvejen for Stammen!
x) Fru
Heibergs
Meddelelse til mig. 2) Poet. Skr 1862 VIII
S. 210.
— 76 —