ChristianWinther

— 7 5

—

ham maaske netop i en saadan Situation. Een Trøst

havde han, denne nemlig, at

Hnna Nielsen o,ldi ig

del

tog i Nedrivningen. Naar de Andre begyndte, sagde

hun blidt: „Aa, Herregud, lad os dog nu lade være

med den evige Snak om

Heibergs;

lad os nu tale om

noget Andet!“ Hun vendte sig til

Verrnehren

og sagde.

„De veed ikke, hvor jeg er træt af alt Dette med

Hei

bergs.

“

Skjøndt Winther i fuldt Maal vedblev med sin Be

gejstring for Fru

Heiberg

som Skuespillerinde og for

Heiberg

som Forfatter, kom han i Fyrrerne ikke ofte i

deres Hus. At

Heiberg

paa denne Tid var paavirket

af Winther, sees tydeligt af hans Indledningsdigt til

„Danmark, et malerisk Atlas“, udgivet 1842; det er i

paafaldende Grad en mat Efterklang af Chr. Winthers

„Sjælland“ ; derimod kan jeg egentlig ikke se Paavirk-

ning af „Annette“ i „De Nygifte“, hvilket man har villet

paavise1). Naar

Heibergs

i disse Aar viste sig mindre

venlige mod Winther, laa det — efter Fru

Heibergs

egne

Ord til mig — deri, at de virkelig ansaae ham for at

være en altfor varm Tilhænger af det

nielsensket

Hus.

- Da Fru

Heiberg

i Febr. 1847 havde spillet i „Fruen-

timmerskolen“, var han aldeles begejstiet herovei og

skyndte sig næste Aften ud for at komplimentere hende.

Idet han kom ind i Stuen, traf han

Heibergs

og fru

Gyllembourg

meget bedrøvede, fordi de lige havde faaet

Bud om, at denne Sidstes Plejesøn

Georg Buntzen

var

død;

Martensen

sad netop hos dem og trøstede de

Grædende2). Winther havde havt Interesse for den Af-

Niels Møller:

Ill.Tidende, 1892. *) Se

Joh. Louise Heiberg:

„Et Liv, gjenoplevet i Erindringen“ II, S. 240 li.