88 / 500
hvilke han besidder i langt højere Grad end de fleste
af vor Tids episke og lyriske Digtere, og alle disse
Egenskaber staa hos ham i Nationalitetens Tjeneste.
Hvad særligt hans malende Ævne angaaer, fremhæves
det, at han besidder en utrolig Styrke i Retning af at
opfatte og paa en pittoresk Maade at gjengive vor Na
tur; flere Steder i „Alfens Brud“ nævnes som Exempler
herpaa. Marie bekjender, at netop dette Digt, i hvilket
Winthers poetiske Ynde og Gratie kulminerer, som en
forfriskende Morgenvind har berørt hendes inderste aan-
delige Væsen, og hun fremhæver hans altid fine og de
likate Behandling af Kvinden. Heri er den unge Mand
enig med hende og peger paa den Kunst, hvormed Win
ther altid samler Kvindens æteriske Væsen og alle dets
Yndigheder til Helhed, og den plastiske Kraft, hvormed
han stiller hele den kvindelige Figur lyslevende frem,
endogsaa i meget højere Grad end nogen anden af de
med ham samtidige episk-lyriske Digtere; heri sporer
man — som gamle
Molbech
alt tidligere har bemærket
— en fri Uddannelse efter vor store Plastiker
Oehlen-
schlceger;
ligesom denne besidder Winther Ævne til i
faa, henkastede Ord at give os et helt anskueligt Bil
lede; men, imedens
x.Oehlenschlægers
Figurer og Karak
terer ved deres høje, alvorlige Ro ligesom nærme sig
til Marmoret, saaledes har Winthers poetiske Ejendom
melighed ladet ham forme sine Skabninger af et lettere
Stof og paa mange Steder omgive dem med en naturlig
Gratie og pikant Skalkagtighed, som gjøre dem saa til
trækkende. Sin graciøse Elegance og sit halvkomiske
Skjælmeri, som især tiltrække Kvinderne, har han til
fælles med'
Heine
, hvis Paavirkning jo kan spores hos
N- Bøgh: Chr. Winther. III.
—
8 1
—