93 / 500
— 86 —
blot som „en Slags Musik i Ord, som en melodisk
Talestrøm, hvis Bestemmelse kun er at drage forbi Øret
og idethøjeste vække nogle halvdunkle Billeder, Anelser
og Længsler, som de ikke engang gjøre sig Umag for
at fastholde.“ — Angaaende Samlingens næste Afsnit
„Blandede Digte“ bemærker han, at man her stiger „et
Trin i Vejret.“ Han omtaler bl. a. det saa bekjendte
Digt „Fjældvandring ved Badet“ 1), der som Helhed har
gjort et blandet Indtryk paa ham. Han siger: „Dets
Kjærne, Romancen om Regisse og hendes Elsker2), an
seer jeg for noget af det Bedste i hele Samlingen. Dette
Digt udmærker sig ikke blot ved en episk Klarhed i
Tegningen, ved ypperlig valgte Situationer og levende
Figurer; men der gaaer tillige igjennem det en roman
tisk Friskhed som en kølende Vind, der forfrisker Læse
ren og spreder alle de sygelige Elskovsdrømme, hvor
med de foregaaende Sange have fyldt hans Sjæl. Ogsaa
paa malerisk Virkning, paa Styrke i det Pittoreske, er
denne Digtning rig . . . . Men Rammen forstyrrer paa
en ubehagelig Maade det rene Indtryk; thi der er ingen
indvortes Enhed mellem den og Maleriet. Dette er holdt
i en ædel Simpelhed, i en ren og ufordærvet Stil; men
den moderne Ramme træder arrogant og afstikkende
frem med sin matte Forgyldning af
heinesk
Sværmeri
og ulykkelig Kjærlighed, som om den vilde sige: „Se
paa mig! Det er dog mig, der giver Maleriet dets
Værd“...............Hvad Slutningen angaaer, der paa den
saameget yndede ny-franske Maneer indeholder en De
monstration mod Ægteskabet, saa er den her aldeles
i) Sml. Digtn. VI, S. 25. 2) Almindelig bekjendt under Benæv
nelsen „Murad“.