99 / 500
— 92 —
hedder det her, at .,det er ret karakteristisk, da det
viser, hvilke indsnerpede Følelser og Forestillinger man
let kan vænne sig til ved udelukkende at sysle med
jordisk Kjærlighed.“ „Murad“ finder dog Naade for
denne Anmelders øje, men derimod ikke „det senti-
mental-erotiske Digt, der danner en Ramme om denne
Romance og paa en Maade indeholder et maskeret An
greb paa Ægteskabet, idet Romancens Fortæller ved
den mest sansepirrende Courtoisi lefler med en gift Kone,
hvis lyserøde Kjole, sorte Silkehandsker, lille Hat og
Mantille omtrent have ligesaa stor poetisk Berettigelse
som alt det øvrige i dette — for at bruge det mildeste
Udtryk — yderst umandige og klynkende Digt.“ „I et
romersk Osteri“ faaer dernæst sin Bekomst ved den
„kyniske Anskuelse af Kvindekjærlighed“, som det frem
viser for Læseren. Billedet naaer „Hæslighedens Ideal“,
og Anmelderen vil kun af Hjærtet ønske, at Chr. Win
ther for Fremtiden maa faa Lejlighed til snarere at stu
dere Kvinden efter Livet end efter
Heine
og dennes
Tilhængere, forat han kan komme til at afvadske den
Brandplet, hvormed han har vanhelliget det Kjøn, hvis
varme Tilbeder han ellers kun altfor ofte har udgivet
sig for at være.“ Der er ingen Grund til at standse
videre ved denne bornerede Anmeldelse, som strækker
sig over 13 Sider og synes at være dikteret baade af
en ringe Digters Misundelse mod en stor, der har vun
det Anerkjendelse, og af personlig Animositet, der øn
sker at krænke Winther paa de føleligste Steder.
Anderledes forstaaende og fritseende skrev
P
.
L .
Moller
. Han havde — som før sagt — i Omtalen af
„Nogle Digte“ og „Sang og Sagn“ viist, at Winthers