98 / 500
—
91
—
noget mer end almindelig bevæget.“ Anmelderen slut
ter saa med følgende Henvendelse til Læseren: „Til
Tak, fordi Du saa trolig har fulgt min Fortælling, vil
jeg endnu til Slutning give Dig et godt Raad, hvilket
Du kan betragte som et Slags Moral af det Hele og
bruge ved Lejlighed: naar Du er forelsket, saa giv ikke
Din Elskede Christian Winthers Digtninger, før Du har
friet; og, om Du gjør det, saa hold idetmindste alle an
dre Mandfolk borte fra hende, medens hun læser dem.“
Denne Anmeldelse, som helt igjennem er præget af
Sympati og Respekt for Chr. Winther, har i saa Hen
seende et Modstykke i den, som
Chr. J u u l
leverede i
det af ham redigerede Tidsskrift: „Journal for Liferatur
og Kunst , en Anmeldelse, som forresten
synes
at
være
meget paavirket af
Molbechs.
Om
Digtene
„Til
E e n 1“
siger han, at „de indeholde for største
Delen erotiske
Klager, der
uden i Almindelighed at være
stem plede
med Tankens Præg — ikke sjældent lade
Sentimentalitet
bøde paa Mangel af Følelse og desuden
undertiden have
et saa personligt Anstrøg, at de ganske
ligge uden for
Kunstens S t æ r e
Forfatteren forsikrer os nemlig
næsten i hver Strofe om sin og sin E lskedes dybe Kval,
• ■■ . men uden af omtale, hvori denne Kval h ar sin
dybere G rund; og, n a a r man desuden seer hen til den
prosaiske 1 ørhed, hvorm ed Udsagnet om denne Sønder
knuselse atter og atter g jen tag es, faaer man let en
Anelse om , a t det ikke er ment
saa.
ganske æ rlig t“
Han beskylder W in th er for Smaaligbed og for en til
\
ammelhed stegen Sentimentalitet.. Om det udmærkede
Digt „En S tem n ing“, hvis „gribende indvortes Sandhed,
raske T egning og fine K u n st“
Molbech
h ar fremhævet,