73 / 500
des1). Mit Kontrafej vilde jeg nødig skulde komme i
fremmede Hænder. Jeg har i Sinde at bede
Sidenius
om paa Auktionen at kjøbe til mig den lille Sekretær
og de to aflange, kolorerede Kobbere med italiensk
Underskrift, som hang inden for Døren i Salen; de have
stor Affektionsværdi for mig; jeg kan huske dem, saa
længe jeg kan huske.
Nu, lev vel, kjære Frøken! Jeg mener dette
Levvel
alvorligere, end det i Almindelighed tages ved et Brevs
Slutning. Endnu engang takkes De ret hjærteligt for
Deres venlige Opmærksomhed mod
Deres forb., ærb.
Christian Winther.
Som før sagt, havde de kjøbenhavnske Venner ikke
stor Glæde af Winther i disse Aar. Hos
Chr. Petersens,
hvor han jo tidligere daglig havde været, saaes han
sjældnere og viste sig ikke omgængelig, naar han kom
der. Den 29nde Dec. 1842 skriver
Aarestrujo
i et utrykt
Brev til
Petersen:
„Bedrøv Dig ikke over Winther!
Der er Digtere nok til i Verden, og man skal lade dem
have deres synderlige Lader.“ Af samme Brev og an
dre til
Chr. P.
fremgaaer det, at
Aa restru f
er inde i
Winthers Forhold til Fru
Werliin
og i meget fortrolig
Forbindelse med hele hendes Kres. Foruden til sin
„kjære Chr. Winther“ sender han Hilsener til „den hen
rivende Fru
W erliin
“ og
Monrads,
hvis Hus forekom
mer ham som Aladdins Palads, bygget af Aanden,
smykket af en Fe; endvidere til
Carl Petersen,
dennes
Thora
og „Alle, som interessere sig lidt for mig arme
x) Ifølge Frøken
Ross’s
Udtalelse til mig blev alle
R. Møllers
Familiebreve efter hans Død brændte.