ChristianWinther

—

1 2 2

—

af et Familieliv“ tegner af sig selv i Felix’ Skikkelse,

siger han, at denne havde en egoistisk Modbydelighed

for at besøge eller nærme sig Syge, og han følte Mod-

bydelighed ved at træde et Dødsleje næ r1). I samme For

tælling siger han: „Jeg maa altid nyde min Glæde alene“2),

og dette maa da saa meget mere gjælde om Sorgen.

Op ad den Mur, der adskiller Kirkegaarden fra

Præstegaardshaven i Kjøbelev, lige over for Havestuen,

blev Chr. Winthers Moder jordet i samme Grav, hvor

den forrige Fru

Meller

laa. Først for nogle Aar siden

har en Komité ved frivillige Bidrag sat en Mindesten

paa Graven, og Kjøbelevs Sognepræst, Stiftsprovst

Fr.

Flefoeg,

har forfattet Indskriften:

Her under hviler Støvet

af to Dannekvinder:'

Bodil Maria Møller

Thaulow

f. 1765, d. 23/10 1810,

Johanne Dorothea

Borchsenius,

Enke efter Præsten

li. C. Winther,

f. 1767, d. 12/2 1830.

Bægge Stiftsprovst, senere Biskop

Rasmus Møllers

Hustruer,

hver af dem en Digters Moder,

som i Glæde over Danmark

var Danmarks Glæde.

Hvorledes Chr. Winther stillede sig overfor Spørgs-

maalet om Arv efter sin Moder, fremgaaer af følgende

Uddrag af et Brev3), som han d. Ilte Marts 1830 har

J) Sml. Digtn. IX, S. 138 og 233. 2) Smsteds S. 112. 3) Dette

som alle de i det Foregaaende og Følgende benyttede Breve fra

Christian Winther til

Dahlstrøm

findes i Nykjøbing Bys Arkiv, og

jeg skylder Bankbestyrer

V. Lehmann

og Kordegn

Hohn

megen Tak,

fordi de have skaffet dem tilveje og tilladt mig at afbenytte dem.