126 / 448
—
1 1 9 —
med dem. Dørene stod halvt aabne fra Mellemstuen,
hvor Konfirmanderne sad, til Dagligstuen og ligeledes
derfra ind til Sovekammeret, hvor hun laa. Han gik
ofte derind og tilbage igjen for at fortsætte Undervis
ningen og holdt ved dermed i over to Timer, ligesom
han plejede. — Hun aandede endnu, men kjendte Ingen.
Minutterne vare talte. Han stod bøjet med sit rystende
Hoved over den døende Hustru. Overgangen var uden
Kamp. Et dybt Suk hørtes — det var det sidste.
„Jeg følger Dig snart, min Hanne!“ sagde den gamle
Mand, og hans Taarer faldt ned over det afsjælede Le
geme, medens han blev staaende i samme Stilling med
Hænderne frem for sig og bad. Hun døde d. 12te Febr.
1830, 60 Aar gammel.
I Erkjendelsen af Hvad hun i henved en Snes Aar
havde været for ham og hans Børn, taled
q
Rasmus Møller,
stærkt bevæget, dejlige Ord ved hendes Baare. Flere af
de tilstedeværende Gejstlige, navnlig Biskop
Boisen
og
Provst
Daniel Sm ith,
holdt ligeledes Taler for den
store Forsamling af deltagende Venner, som fulgte
hende til Jorden. Provst
Sviiths
Tale forefindes trykt1).
Han knyttede den til Apostelen Paulus’ Ord til Timo-
theum: „Jeg haver stridt den gode Strid, fuldkommet
Løbet, bevaret Troen“. Han kalder hende en From og
Troende, en blid, trofast og forstandig Hustru og Mo
der, der med Viisdom og Kraft var Opdragerinde for
Flere end sin egen Søn, og som med kjækt Mod, med
den Sjælsfasthed og det milde, sagtmodige Sind, som
alene Gudsfrygt kan skjænke, stred for dem og fandt
x) Se Kirkelige Lejlighedstaler af danske Prædikanter, udg. af
G. P. Brammer
I, 1832, S. 316.