130 / 448
—
1 2 3 —
skrevet til Prokurator
O. Dahlstrem
i Nykjøbing paa
Falster. Han siger: „Efter min elskede Moders Død
ønskede min fortræffelige Stiffader, Dr.
Meller
, at sidde
i uskiftet Bo ; men, da han engang har faaet min
fædrene Arv samt en lille Arv efter en i Stege afdød
Farbroder udbetalt og derfor udstedt en Obligation
(troer jeg), saa har han skrevet mig til for nøjere at
underrettes om denne Ting. Han skriver saaledes:
„Efter Din Fader var Din Lod, lagt til Hvad Dig
tilkom efter Din Farbroder i Stege, 2500 Rdlr1). Men
med Skam at tale om, veed jeg ikke ret, hvorledes det
hænger sammen dermed. Hvormeget deraf er kommet
her? Eller er det Hele? Stod ikke de 1900 Rdlr. under
Overformynderiet i Nykjøbing? Noget stod i en kongelig
Obligation, som skal have været uopsigelig. Hvor er
denne kongelige Obligation?“
Saa vidt min Fader. Nu er min Bøn til Dem,
kjære Hr. Ven, at De
med det Allerferste
giver mig al
muelig didhen hørende Oplysning; jeg siger: saa snart
mueligt; thi jeg vilde ikke for Alt i Verden have, at
min Fader skulde tro, jeg
betænkede
mig paa at gjøre
enhver slig Opofrelse for ham; jeg har i den lange Tid,
hvori jeg har været hans Søn og han min Fader i
dette Ords bedste og sandeste Betydning, af ham oppe-
baaret langt, langt Mere, end Hvad mig mueligen kunde
tilkomme af Arv eller Deslige. Jeg er derfor beredvillig
til — og det er mit faste Forsæt — at gjøre Alt i
denne Sag, som det kan være
bekvemt og fordelagtigst
for min Fader. Lad det nu ikke vare for længe! . . .“
5 Se I, Side 110 og Side 121; Arven var 2400 og ikke 2500.