397 / 448
-
392
—
Knibe er kommen ham til Hjælp, og ender med at
sige: „Min Helbred har i den senere Tid ikke været
ganske brav; — Varmen gjør mig bedst Gavn, Kulde
taaler jeg ikke.“
„Kjbhv. d. 2den Juni 1835. Kjære Hr. Dahlstrøm!
„Jeg haaber, De tager mig det ikke ilde op, naar jeg
ret indstændigen beder Dem,
hvis det er Dem mueligt
,
at sende mig Resten af mine til Ilte dennes faldende
Renter saa betids, at jeg kunde have dem her d. 8nde
eller lOnde. De vilde ved dette korte Forskud gjøre
mig en større Tjeneste, end De maaske troer, og
Dem
vil det vel ikke være saa vanskeligt at opfylde mit
Ønske. Jeg boer nu i Klareboerne No 2, men flytter
herfra igjen i Slutningen af denne Maaned; thi dette
Logi er ikke bekvemt og dog mig for kostbart . . .“
„Kjbhn. d. 28nde Juli 1835. Min meget ærede
Ven! Hvad fejler Dem ? Er De syg ? Eller er De vred
paa mig, siden jeg aldrig seer et lille Ord fra Dem?
Jeg vil formode, at
meget Arbejde
er Aarsag i Deres
Tavshed, og — i dette Tilfælde — kan jeg jo ikke
Andet end gratulere. Nu til Sagen, hvorom jeg egent
lig vilde tale! Jeg har været hos Justitsraad
Sporo n 1)
og af ham først erfaret rigtigt den Vending, som vore
Sager have taget. Jeg befinder mig nu i den største
Forlegenhed for Penge, hvori jeg nogensinde i mit Liv
har været. Desaarsag aabenbarede jeg denne min Nød
for
Sporon
og spurgte ham , om det ikke skulde være
mueligt, [at jeg] ved Anviisning paa de Penge, jeg har
Haab om at faa ud af de 6000 Rbd. Deposit., maaske
skulde kunne faa et Laan af 1000 Rbd. eller 1500.
0
PoulEgedeSporon
, Højesteretsadvokat, Søkrigsprokurør, etc.