-
391
—
jeg ikke at staa i nogen
direkte
Gjæld til Dem ? Herom
bedes jeg underrettet. Hvad forresten al anden Gjæld
anbelanger, som Deres Artighed og Venskab paalægger
mig, saa skal jeg altid vedkjendes den og blive Deres
Skyldner mit hele Liv. Lev vel! Tænk paa mig snart!
Deres ærbødig forbundne
Christian Winther.“
„Kjbhn. d. 2 Inde Marts 1835. Kjære Hr. Dahl-
strøm! Jeg maa endnu engang skrive Dem til, for ret
inderligt at anbefale mig til Dem, for ret indstændigen
at bede Dem ikke at lade mig uden Haandsrækning.
Jeg gjentager Dem herved endnu engang, at jeg
skal
flytte til første April, men at jeg ikke vil kunne røre
mig af Stedet, med mindre De sender mig idetmindste
100 Rbd. af de mig i Juni Termin tilkommende Rente
penge, — og sender dem
inden denne Maaneds Ud
gang.
Jeg forsikrer Dem ved Alt, hvad helligt er:
Sagen forholder sig, som jeg fremstiller den her;
og jeg veed dog, De har saa megen Godhed for mig,
at De nok vil anvende den Umag, det mueligen vilde
koste Dem, paa at sætte mig ud af denne pinlige Stil
ling. Gud give, det var mueligt at akkordere os ud
af den kjedelige Hospitalssag. Troer De, det vilde
være umueligt, hvis de Andre vare enige med os?
Med stor Ængstelse venter jeg favorabelt Svar fra min
højstærede Ven.“
Winthers næste Brev fra d. 28nde Marts 1835 inde
holder Kvittering for 100 Rbd., modtagne i Forskud af
de ham til Juni Termin tilkommende Rentepenge,
„ret
a f Hjertet“
takker han
Dahlstrøm
for den venskabe
lige Beredvillighed, hvormed han i Winthers højeste