395 / 448
—
390
—
Erindring Deres mig i Sommer givne Løfte
i Oktober
Maaned at skaffe mig Beløbet f o r den bjerringske
Obligation
og føjer til — hvis De ellers
vil og kan
tro mig —
at jeg, hvis jeg ikke erholder disse Penge
,
s e n e s t hen mod Maanedens Slutning, vil stedes i
den græsseligste Forlegenhed.
Ved Gud i Himlen, jeg
veed
da
hverken ud eller ind! Derfor beder og be
sværger jeg Dem, hvis De ikke alt har tænkt paa mig,
at gjøre Deres Bedste og ikke lade mig i Stikken. Jeg
haaber
paa Deres Venskab for mig, hvorpaa jeg har
seet saamange Prøver, og forbliver — med alt mit onde
Lune og min Melankoli — Deres hengivne, ærbødige
Ven Chr. Winther.“
Det næste Brev fra 13de Dec. 1834 er paa rosen
rødt Papir og med Sølvglimt i Blækket; det lyder saa-
ledes: „Kjære Hr. Dahlstrøm! De 80 Rbd., hvoraf kun
60 tilhørte mig, har jeg rigtigen modtaget. Jeg indseer,
at det baade var klogt og rigtigt af Dem af Obliga
tionens Beløb at gjøre Dem betalt for Deres venskabe-
ligen gjorte Forskud; men jeg kan ikke negte, jeg
havde dog ventet af Deres Venskab for mig, at De
dog havde ladet mig faa noget Mere; jeg havde ventet
det, siger jeg, og derfor havde jeg ogsaa ved Mod
tagelsen af hine 80 Rbd. titusend Ulykker med at styre
Folk tilfreds, hvilke jeg •— i Haab om at faa en be
tydelig større Sum — havde henholdt til Oktober
Maaned. Dette skal forresten ingen Bebrejdelse være,
som her var paa urette Sted,
men kun virke med til
,
at De, saasnart det er Dem mueligt, sender mig
mine Termins-Renter
efter Afdrag af de godhedsfuldt
forskudte 20 Rbd. . . . Hine 20 Rbd. fradragne, troer