394 / 448
—
389
—
der jo siden hans Moders og Onkel
Rasmus's
Død
havde havt med hans pekuniære Affærer at gjøre:
„Den 2Inde Febr. 1832 . . . Hav den Godhed,
hvis det er Dem mueligt,
som snarest
at sende mig
endnu 200 Rbd. Sedler. Det vil jo vel ikke være Dem
saa vanskeligt at forskaffe mig denne Sum, da De jo
kan give tilstrækkeligt Pant og Sikkerhed1). Jeg haa
ber i denne Anledning med en af de første Poster at
erfare Noget fra Dem. Jeg beder Dem, hvis De kan,
ikke at opsætte det til Deres egen Rejse herind, især,
hvis denne er berammet noget senere.“
„Den 14de Septbr. 1832. Kunde De efter Løfte
snart sende mig nogle Penge, da var det meget tjen
ligt. Var det ikke mueligt paa en eller anden Maade
at faa mig udbetalt de mig tilkommende Firefemtedele
af Pastor
Bjerrings
Obligation. Hvis det er mueligt,
saa gjør mig den Tjeneste, og i saa Fald, lad det ikke
vare for længe.“
Paa dette Brev har
Dahistrem
skrevet: „Den
27nde Septbr. sendt Winther 100 Rbd., som jeg har
forbeholdt mig af Renterne i Ilte Dec. Termin, og vil
da aflægge Rigtighed for forrige Termins Rente, som
anvendes, saavidt tilstrække kan , til at dække de 200
Rbd, Winther iforvejen har faaet, og [?] lovet at sørge
for snarest mueligt at faa de 500 af Pastor
Bjerring
.“
Den Ilte Oktbr. 1834 skriver Winther: „. . . Jeg
tillader mig . . . endnu engang at opfriske i Deres
0
Rasmus Winthers
Arvinger ejede nemlig den Afdødes Gaard
i Nykjøbing, vurderet til 2 å 3000 Rbd.; de havde endvidere Penge
staaende i Nykjøbing Hospital, i Kjøbmand
Caspar Barlows
Gaard
sammesteds, hos Pastor
Bjerring
og hos Hr.
S.,
hvilke sidste kun
vare Smaasummer.