Previous Page  74 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 74 / 239 Next Page
Page Background

J. S V A N E - M I K K E L S E N

personlige engagement - p.g.a. afstanden i tid —synes at have til­

ladt et mindre ensidigt og mere fordomsfrit syn på det enevældige

styre og dets forskellige funktioner.

Især Villads Christensen har givet et fortegnet billede af de to

politidirektører, A. C. Kierulff og C. J. C. Bræstrup, der vågede

over stadens og i nogen grad også over statens sikkerhed under den

sene enevælde og helt op til 1863. Han giver Kierulff skylden for

»at have organiseret det Pryglesystem, som Politiet ved enhver

Lejlighed anvendte over for Byens Befolkning«, men det er absolut

en sandhed med modifikationer.40 Senere har både Hans Jensen og

Flemming Dahl ydet Kierulff oprejsning som en betydeligere og

mere nuanceret personlighed, end Villads Christensen har ladet

ane.41

Andreas Christian Kierulff blev politidirektør i København i

1820, da hans forgænger blev afskediget p.g.a. uduelighed.42 Nu

havde man til gengæld fundet den rette mand, som hurtigt for­

måede at genskabe ordnede tilstande i byen. Målet blev næppe

nået ved anvendelse af fløjlshandsker, men selv om Kierulff måske

ikke gik hårdere frem end nødvendigt for opgavens løsning, kan

man ikke rehabilitere ham ved at sige, som Flemming Dahl gør

det, at skildringen af Kierulff som ophavsmand til politiets stokke­

regimente »kun synes hjemlet i spredte Avisindlæg og Gadedemon­

strationer fra et ukyndigt Publikums Side«.43 Det var utvivlsomt

en opfattelse, man havde i vide kredse i samtiden, og det var f.eks.

et synspunkt, som Fædrelandet aldrig fraveg44 - formelt i nogen

grad med rette, eftersom grundlaget for den virksomhed, politiet

formåede at udfolde i 1 840’rne på trods af utilstrækkeligt og ukva­

lificeret mandskab, vitterligt skabtes under Kierulffs dygtige ledelse.

Men Flemming Dahis kritik er med rette vendt mod en alt for

snæver karakteristik af en mand, der aldrig påviseligt er gået ind

for et voldsregime - snarere tværtimod - og som i hele sin embeds­

72