HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

K Ø B E N H A V N S P O L I T I

karriere aldrig synes at have manglet samfundssind i sit arbejde.

Han gjorde en dygtig indsats i talrige bestyrelser, direktioner og

kommissioner, og i sin egenskab af politidirektør handlede han

ofte overlegent og velovervejet i sager, der var af stor betydning i

landets almindelig politik. I Kierulff havde den liberale bevægelse

fået en værdig modstander, men at det skulle gøre ham populær i

samtidens fremskridtsvenlige kredse eller i en politisk frisindet efter

tid, er naturligvis heller ikke at forvente.

Kierulff blev selv meget hurtigt klar over de vanskeligheder og

ubehageligheder, der var forbundet med politidirektørembedet.

Allerede efter knap to års tjeneste anmodede han om snarest mu

ligt at måtte trække sig tilbage og i stedet genindtræde i sin tid

ligere stilling som assessor i højesteret ved først givne lejlighed.

Han fandt stillingen som politidirektør uudholdelig i længden,

idet den forudsatte »Opoffrelse af Roe og Tilfredshed, Afstaaelse

af enhver huuslig og selskabelig Glæde«, fordi »den Mand, som

Politie Bestyrelsen er anfortroet, er voldgivet for de ublideste og

meest vrange Domme, der absolut, tidlig eller sildig, maae nedbryde

hans Rygte, og hans Medborgeres fordeelagtige Omdømme om

ham«. Det var et utaknemmeligt hverv, fordi politidirektøren altid

bedømtes efter resultatet af sine handlinger uden hensyn til den

omtanke, der kunne ligge bag, og selv i heldigste fald var upopu

lariteten uundgåelig, da påskønnelsen for tilvejebringelse af ro og

sikkerhed i det lange løb glemtes og veg for smålig kritik af den

mindste uorden. Dette ødelagde velviljen hos befolkningen, uden

hvilken politiets virksomhed under større begivenheder blev lam

met. »Den Mand som indtræder i Politie Bestyrelsen maae altsaa

regne paa at han giør sig til et Offer for det Offentlige«. Embedets

gage kunne efter Kierulffs mening slet ikke kompensere ubehage

lighederne, og selv om han gerne ville gøre sit yderste i det offent

liges tjeneste, turde han nok anmode om sin afsked nu, da Køben