81 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
sikkert en anden arresteret student, om hvem en dame skrev til
politidirektøren, at han, »som i fleere Aar er kommen i vores Huus
. . . . er det fredeligste, elskværdigste og braveste Menneske jeg
kjender«, og at hans opførsel kun kunne skyldes »et Øiebliks Ube
sindighed«.511
Under disse begivenheder, der skulle blive indledningen til nogle
måneders intenst politisk liv, var oppositionspressen naturligvis på
vagt, og trods politiets usædvanlig stilfærdige optræden lod Fædre
landets reaktion herpå ikke vente længe på sig. Bladet betegnede i
sin omtale af tildragelserne den 24. januar demonstrationen på
Christiansborg slotsplads som af tvivlsom gavn, men fandt den
heller ikke af hverken betænkelig eller farlig karakter. »Saa meget
desto mindre kan det billiges, at Politiet, der indtil da har viist et
ikke sædvanligt Maadehold, heraf har taget Anledning til at an
holde flere Personer af de dannede Classer, saavel Borgere som Stu
denter«. Det måtte dog indrømmes, at politiets fremgangsmåde
havde været langt klogere end sædvanligt, for »i Stedet for at styrte
løs paa Folk med løftede Stokke og rive den Første den Bedste, der
remonstrerer mod Pryglene, med sig, saa have Politiets Betjente
sneget sig omkring i Flokkene og lyttet til Samtalerne og af op-
snappede Ord og Gebærder mærket sig visse enkelte Personer, som
de formentlig farligste«. Efter demonstrationen var politiet så fulgt
efter de mistænkelige, som blev arresteret og underkastet timelange
forhør på politikammeret.
At politiet undertiden anvendte denne metode, bekræftes af
Søller, der i sine erindringer fortæller, hvorledes den samlede politi
styrke ved en lignende begivenhed den 2 1. marts var posteret i
civil uden for Christiansborg med udtrykkelig ordre til kun at
gribe ind efter nærmere ordre. Søller fik selv til opgave at mærke
sig en af de få højrøstede i den ellers rolige mængde, og til brug
ved sådanne lejligheder »bar jeg i Reglen hos mig et løst Over-
79