78 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
bievne hyppigere. Hr. Kierulffs Anskuelser af Tiden og dens Be
stræbelser ere paa ingen Maade yndede af Folket, og dets Frygt
er saaledes naturlig, at hans tilbageskridende Synsmaader, hvorpaa
hans lange \'Tirksomhed paa Politibanen upaatvivlelig ikke have
været uden Indflydelse, skulle give hans Fortællinger et ufolkeligt
Anstrøg«.47
I den anledning undgik Fædrelandet ikke kollegiale anklager
for at drive »Klafferens og Bagvadskelsens lidet ærefulde Haand-
tering en gros«, og bladet kastede sig veloplagt ud i en polemik om
berettigelsen af den slags angreb på »hæderlige, aldeles sagesløse
Mænd«.48 Den bevirkede naturligvis ingen ændring i bladets stil,
men oppositionspressen skiftede offer, og angrebene koncentreredes
i fremtiden om den mand, der siden 1834 havde været den egent
lige leder af Københavns politi.
Christian Jacob Cosmus Bræstrup blev vicepolitidirektør i 1823
og indledte dermed 40 år i ledelsen af Københavns politi. Han
betød sikkert en yderst velkommen aflastning for Kierulff, for alle
rede i 1825 fik han ved kgl. resolution overdraget den daglige ad
ministration af politiet, og han var således selvskreven som Kierulffs
efterfølger som politidirektør fra 1834. I 1845 udnævntes han til
fungerende chef for Københavns politi og kystpolitiet med direkte
referat til kongen.49
Mod Bræstrup har eftertiden været noget blidere end mod
Kierulff, og selv Villads Christensen levner ham ære som »en baade
human og dannet Mand med et godt Hjerte over for Smaafolk og
paa mange Punkter et aabent Blik for de Reformer, Byen trængte
til«. Bræstrup synes at have været en særdeles dygtig administrativ
leder, men som personlighed stod han tilsyneladende en smule i
skyggen af Kierulff, så længe denne levede, og også som politi
mand er han blevet opfattet som eleven, »Manden af den gamle
Skole, bundet af det System, han selv var uddannet i, og som han
76