85 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
Samme dag som Fædrelandet bragte det omtalte indlæg, hed
det i et brev til politidirektør Bræstrup fra redaktør Nathanson på
den regeringstro Berlingske Tidende: »De senere Artikler om
Politiet i Fædrel. skader meget. Skal der aldrig med Alvor skrives
noget derimod?«64 Der var ikke langt fra ord til handling, og i de
følgende dage udfoldedes en livlig aktivitet. Man overdrog til J. C.
Kali, jurist og ofte anvendt politisk medarbejder ved Berlingske
Tidende, at udarbejde et forsvar for politiet, som skulle sendes i
Bræstrups eget navn til Nathanson »som Svar paa dennes Op
fordring«, uden at Kali blev nævnt som forfatter.6'’ Også vicepoliti-
direktøren, dr. v. Osten, lavede et udkast til en artikel mod Fædre
landet, men skrev beskedent til sin foresatte: »Skulde De ikke synes
om det, maa De ingenlunde genere Dem ved at kaste det i Ilden«.
Så galt er det ikke gået, men artiklen er åbenbart blevet vraget til
fordel for Kalis, som i øvrigt også er et bedre arbejde.66 Dette gen
mæle stod at læse i Berlingske Tidende den 22. februar:
Der var ikke tale om at bestride pressens ret og pligt til at bi
drage til ordens og retfærdigheds fremme ved at bringe virkelig
uret for dagens lys, men ved siden af havde den også den strengeste
forpligtelse til »at meddele den hele Sandhed, og kun denne«. I
modsat fald »gjør den sig skyldig i et Misbrug, der er farligere end
det, som den vil paatale. Ved Udbredelsen af eensidige, mere eller
mindre ufuldstændige og usande Beretninger . . . . kan den Tillid
til Politiet og den prompte Efterlevelse af dets Paalæg, uden hvilke
Politiet kun høist ufuldkomment kan opfylde sine Functioner
til Gavn for den almindelige Sikkerhed og Orden, let forringes,
imedens det er klart nok, at ialtfald det paatalte Misgreb, saafremt
et saadant virkelig har fundet Sted, kun kan have en forbigaaende
Virkning for en enkelt Person, som yderst sjelden er uden al Skyld
fra sin Side«.
Hermed var Fædrelandets referater mistænkeliggjort, og nu
c-
8 3