88 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
»forbindtligste Tak for al den Omsigt og Omhyggelighed, hvormed
Foranstaltningerne til Ordens Overholdelse ved høisalig Kongens
lit de parade og castrum doloris . . . . have været trufne«. Politiets
personale fortjente den største »Paaskjønnelse og Anerkjendelse af
den utrættelige og opofrende Iver og store Humanitet, hvormed de
ogsaa ved denne Ledighed have udført deres besværlige og vanske
lige Tjeneste«.*0 Et par måneder senere fik Bræstrup fra Zahlkam-
meret anvist 1500 rdl. til fordeling blandt politipersonalet som tak
for tjenesten ved Christian 8.s død.
Imidlertid så det ud til, at både pressekampagnen og i forbin
delse dermed en klar fornemmelse af, at nye tider var på vej, gjor
de et ret stærkt indtryk på politiets ledelse, og i løbet af marts må
ned accentueredes denne tendens. Dønningerne fra den franske
februar-revolution nåede København, marts-bevægelsen greb om
sig, situationen i byen tilspidsedes under den siesvig-holstenske de
putations besøg, og da oprøret i hertugdømmerne brød ud i slut
ningen af måneden, var uroen selvsagt på sit højeste. I de dage, da
enevælden faldt, og marts-ministeriet dannedes under store vanske
ligheder, så man meget lidt til politiet i Københavns gader.
Dets passivitet var en så slående modsætning til tidligere udvist
tjenesteiver, at den bemærkedes af alle, men der var blandt for
skellige iagtagere stærkt delte meninger om, hvorvidt man følgelig
rettest burde karakterisere stemningen i København i marts-dagene
som rolig og værdig eller som oprørsk på grænsen til anarki. Ons-
dagen den 22. marts, da den slesvigholstenske deputation var kom
met til byen samme morgen, beskrives i en senere øjenvidneberet-
ning som en ren idyl: »Viele Menschen durchziehen die Strassen,
es herrscht eine freudig erregte Stimmung . . . . Hie und da ruft die
Menge hurra . . . . Die grösste Ordnung herscht, Polizei sieht
man nirgends, Gensdarmen kennt man hier gar nicht. Ein schöner
86