92 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
der kunne bistå politiet ved overholdelse af ro og orden. De skulle
forsynes med politistav og eventuelt gøres let kendelige ved hjælp
af et hvidt armbind, og når de handlede på myndighedernes op
fordring eller efter deres instruks, skulle de være beskyttede af loven
om udøvelse af embedsfunktion.
Kommissionen ønskede, at denne borgerorganisation ikke skulle
virke ved fysisk magt, men ved den moralske vægt, dens optræden
i forbindelse med politiet gerne skulle have. Man havde desværre
ikke nået at få bekræftet gode efterretninger om en lignende insti
tution i England, men der var jo gode erfaringer at bygge på fra
»de nys svundne, urolige Dage, da Politiets Myndighed var saa
godt som de facto suspenderet«. Der ville sikkert være frivillige nok
med »den gode Aand«, men måske kunne man senere gøre tjene
sten til et borgerligt ombud. Kommissionen havde tænkt sig et
antal på ca. 200, måske flere, men selvfølgelig hellere få gode end
flere af blandet karat. Alle burde opfordres, måske især embeds
klassen.
Politidirektøren skulle meddele instruksen og sammen med kom
munalbestyrelsen udvælge og organisere fredsborgerne, som i øvrigt
ikke skulle have nogen offentlig autoritet undtagen på politiets bud,
for det ville svække det rigtige politis myndighed.78
Som basis for en foreløbig stillingtagen til betænkningen lod ju
stitsministeriet generalprokurøren, etatsråd Tage Algreen-Ussing,
udarbejde en kommentar. Han bifaldt i princippet oprettelsen af
et fredsborgerkorps og fremgangsmåden ved udvælgelsen og an
sættelsen af dette, men imødegik som helt forfejlet fredsborgernes
virke efter instruks og på opfordring af politiet, idet de ikke skulle
repræsentere nogen fysisk magt, men optræde fredeligt som en mo
ralsk kraft. Et hvidt armbind kunne være udmærket som kende
tegn, men ingen stav! Og når politiets myndighed ikke måtte over
lappes, var heller ingen instruks eller særlig beskyttelse nødvendig.
9°