95 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
En regeringsbekendtgørelse om indskærpelse af pligterne over
for politiet kunne magistraten ikke have noget imod, siden kom
missionen syntes at lægge så megen vægt herpå, men i borgerrepræ
sentationen fandt man den unødvendig, da disse principper var
nedfældet i lovgivningen, og forresten var det ikke borgerne, men
politiet, der burde have en påmindelse. En sådan erklæring kunne
også i udlandet give et skadeligt indtryk af de hjemlige forhold.80
Meningerne blandt de adspurgte var tydeligt delte, og Barden
fleth lod nu også politidirektør Bræstrup afgive responsum til trods
for, at denne havde siddet i kommissionen, og Bræstrup benyttede
lejligheden til at knytte nogle mere principielle betragtninger til sin
rapport. Han fandt som andre før ham, at ydre forbedringer ikke
ville hjælpe, medmindre politiet fik sin autoritet og moralske kraft
tilbage. Kun fordi denne manglede, havde det ikke kunnet virke
tilfredsstillende siden marts måned, for tidligere havde det jo
kunnet løse sine opgaver med den nuværende organisation.
Misstemningen mod politiet stammede først og fremmest fra
de seneste tiders »Omsving i Ideerne«, der havde været forberedt
gennem flere år ved systematiske angreb på myndighederne, og
især politiet, i pressen og ad andre veje. Tiden ville vel afdæmpe
lidenskaberne, men tendensen burde nok ligefrem modarbejdes,
fordi den misforståelse havde bredt sig, at politiets myndighed var
blevet indskrænket og retten til magtanvendelse ophævet. Da fler
tallet af befolkningen ganske givet ønskede ordnede tilstande, ville
Bræstrup lægge megen vægt på, at regeringen udsendte den opfor
dring til at lyde politiet, som kommissionen havde foreslået.
Men selv under ordnede tilstande behøvede politiet et våben, og
hadet mod stokken sammen med rygtet om forbudet mod at bruge
den havde i praksis afvæbnet politiet, som af frygt for større kon
flikter havde måttet lade stokken blive hjemme. Det havde imid
lertid ført til tiltagende uorden, som nok glædede »den raae
93