99 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
andre tider imødegået af de konservative aviser. Og der var så san
delig nok at tage fat på.
Pa den ene side var det galt, at de hestetrukne omnibusser
og kapervogne kørte med utilladeligt overlæs, så det overskred alle
rimelige grænser for dyrplageri - hvor var det almægtige politi?,
måske den, der »smører« godt, også kører godt? - og på den anden
side måtte der dog være grænser for politiets strenghed, for »en
Droschkekudsk er ogsaa et Menneske med Rettigheder«.88 Prosti
tutionen kunne man også godt tænke sig at få mere skik på, og i
den forbindelse så man med forventning frem til en bedre ordning
af det miserable sundhedspoliti, som under koleraepidemien havde
afsløret alle sine mangler.89 Men måske burde man tage fat fra
bunden med at få sat en stopper for alt det utilbørlige »kommu
nalsvineri«. Kunne politiet ikke forbyde tæppebankning, brænde
savning og anden privat foretagsomhed på offentlige gader og
pladser? Var det ikke en idé, om de møddinger, der altid lå og flød
på gaderne efter folks udrensning omkring flyttedagene, kunne
blive fjernet lidt hurtigere? Og mon det ikke ville hjælpe med en
mere talstærk politipatruljering i dagtimerne?90 Når Dagbladet den
ene dag fandt det særdeles fornuftigt, at politiet havde forbudt de
handlende at hænge eller stille varer uden for deres butikker, og
det havde navnlig været påkrævet, siden »Krinolinerne ere komne
imode og ofte spærre en betydelig Deel af Fortougene«, så var
Flyve Posten den næste dag meget utilfreds med den hensynsløse
usmidighed, hvormed politiet praktiserede reglen over for »den
driftige og haardtbeskattede Næringsdrivende«.91
Fremfor alt var pressen nidkært på vagt over for enhver form for
vilkårlighed, idet det specielt efter 1848/49 måtte være et funda
mentalt princip, at loven var ens for alle, men undertiden leverede
bladene selv beviset for, hvor vanskeligt det lod sig praktisere selv
i teorien. Dagbladet fandt det således tåbeligt, at man skulle jages
7
9 7