98 / 239
J. S V A N E - M I K K E L S E N
uden Nølen at skride til Udførelsen og ikke ved Planers altfor lang
varige Overveielse at lade det komme saa vidt, at dens Udførelse
ikke mere kan raade Bod paa det truende Onde«.85
»Den eller de Vedkommende« reagerede imidlertid ikke. Alle
rede forinden havde justitsminister Bardenfleth som nævnt beslut
tet sig til at lade sagen hvile i denne omgang, og det hjalp heller
ikke, at Fædrelandet i december rørte ved problemet igen ved at
bringe et nøjagtigt referat af borgerrepræsentanternes behandling
af kommissionsbetænkningen i juni.80 Det indeholdt de omtalte
skarpe udfald mod politiet, og politidirektør Bræstrup sendte måske
en tanke til absolutismens dage, da han lod artiklerne bringe til
justitsministeren »i den Forudsætning, at bemeldte Blade mueligen
kunde have undgaaet Deres Excellences Opmærksomhed«. Bræ
strup fandt dem meget skadelige, især så lang tid efter, under helt
forandrede forhold, og spurgte, om noget skulle gøres i den anled
ning. I ministeriet føjede man lakonisk til på politidirektørens brev:
»Henlægges«.87
IV . Politiets virksomhed under det unge folkestyre.
Selv om det måske føltes som en midlertidig lettelse, så hjalp
det naturligvis ikke i egentlig forstand på politiet, at forholdene i
hovedstaden bedrede sig noget efter det urolige år »48«. Ineffek-
tiviteten og vilkårligheden, som var uløseligt forbundne med den
dårlige organisation og det ukvalificerede mandskab, vedblev at
være de mest karakteristiske træk ved politiets virksomhed, og politi
direktør Bræstrup stred en håbløs kamp, klemt inde som han var
mellem en årvågen og stadigt revsende presse og de formående
myndigheder, som ikke var ham nogen større støtte. De national
liberale blade, Fædrelandet og det nye Dagbladet, der begyndte at
udkomme i 18 5 1, førte an, ind imellem næsten selvmodsigende
harcelerende over både dette og hint, undertiden sekunderet og til
96