Previous Page  93 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 93 / 239 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N S P O L I T I

»Kan Institutionen ikke udrette Noget paa denne Maade og ved

disse Midler, kan den overhovedet ikke udrette Noget«. Ønskedes

fysisk magtforøgelse, kunne man f.eks. ansætte flere betjente eller

ty til borgervæbningen, i nødsfald militæret.

Kommissionens valenhed i spørgsmålet om politiets bevæbning

blev skarpt anholdt af Algreen-Ussing, som påpegede det urealisti­

ske i den delvise bibeholdelse af stokken. Han kunne ikke se nogen

grund hertil, når kommissionen oven i købet selv antog, at den ville

gå af brug af sig selv med tiden. I øvrigt ville befolkningen ikke

kunne skelne mellem tilfælde, hvor brug af stokken var tilladt, og

andre, især da et sådant skel slet ikke kunne gennemføres i praksis.

Skulle en betjent måske lægge stokken, hvis han havde brugt den

over for et par urostiftere, og episoden udviklede sig til et større

opløb? Som nyt våben bedømte han den foreslåede stav som ganske

hensigtsmæssig og trods lighed i udseende som ganske anderledes i

sin funktion end stokken, der nærmest blev brugt til at uddele ned­

værdigende prygl med, mens staven var et virkeligt våben. Og så

kunne man i øvrigt for hans skyld godt udsende en generel opfor­

dring til borgerne om at respektere politiet.79

Til slut i rapporten opfordredes justitsministeriet til også at høre

kommunalbestyrelsen i denne sag, der jo i høj grad vedrørte kom­

munens interesser, og både magistraten og borgerepræsentationen

fik herefter kommissionsbetænkningen til udtalelse.

Der var almindelig enighed om at afskaffe den kompromitterede

politistok, men medens borgerrepræsentationen i stedet ville have

en mindre farlig stav end den foreslåede, gik magistraten ind for et

sidevåben. Under alle omstændigheder kunne man bifalde forslaget

om politiets mere moderate fremfærd ved større opløb for frem­

tiden.

Borgerrepræsentanterne følte sig endvidere foranledigede til at

tage nærmere stilling til den tillidskrise, politiet efter deres mening

9 1