89 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
Anblick, ein freies Volk an dessen Händen kein Blut klebt, das
keiner Mahnung bedarf, sondern durch freie Selbstbestimmung
sich in den Grenzen des Wohlanständigen hält«.71 Stik herimod
hedder det i et brev fra september 1848: »Og De kan i Sandhed
troe min Forsikkring, den Tid, vi have gjennemlevet, har ikke væ
ret behagelig! . . . . Politiets Magt var = o eller -f- det turde ikke
vise sig; Pøbelen reiste Børster og dominerede; Hujen og Brølen
og idelige Opløb Dag og Nat hørte til Ordenen«.72
Efter prygleaffæren i Bredgade i februar og den deraf affødte
kampagne mod politiet havde Bræstrup faktisk givet sit underord
nede personale ordre til at holde igen og kun bruge den forhadte
stok i selvforsvar. Det kunne åbenbart ikke understreges for tit, og
det var i samtiden den fremherskende mening, at stødet hertil var
kommet fra kong Frederik 7., som fandt, at den tid måtte være
forbi, da betjentene kunne indskrive deres bedrifter på borgernes
rygstykker ;*'5 dette har dog ikke kunnet verificeres. Søller fortæller
i øvrigt, at største delen af betjentene selv blev enige at lade stokken
blive hjemme til daglig og nøjes med den beskyttelse, som politi
skiltet og loven ydede dem, p.g.a. utilfredshed med, at et skærpet
forbud fra politidirektøren mod at bruge stokken tilsyneladende kun
gjaldt betjentene og ikke embedsmændene.71
Virkningerne af denne tilbageholdenhed udeblev til gengæld hel
ler ikke, og da Københavns politi nu dårligt nok kunne siges at op
fylde sin ordenshåndhævende funktion, taltes der i martsdagene om
oprettelse af et borgerpoliti, men planerne skrinlagdes igen.75 Der
imod udkommanderedes borgervæbningen for at sikre den slesvig-
holstenske deputation under besøget i hovedstaden, og i den anled
ning opstod der en mindre kompetencestrid mellem politidirektøren
og den nyudnævnte krigsminister, A. F. Tscherning, idet begge
parter krævede myndighed over borgervæbningen og dens anven
8 7