91 / 239
K Ø B E N H A V N S P O L I T I
den en række alternative muligheder for at opnå et bedre forhold
mellem politiet og københavnerne og gik bl.a. ind for en anden be
væbning end den forhadte stok, der nok skønnedes hensigtsmæssig
i almindelighed, men ikke passede til »den Udvikling, vore politiske
Forhold gaae imøde«. Derfor måtte brugen af den forbydes over
for større forsamlinger, hvis politiet skulle genvinde sin moralske
kraft. Man havde tænkt på at indføre sabel eller hirschfænger, men
dette våben var nok for farligt i brug og på den anden side uden
virkning, hvis klingen ikke blottedes. I øvrigt ville det også give
politiet et uønskeligt præg af gendarmeri eller militær organisation.
Som nyt våben foreslog man en lille stav efter engelsk møn
ster i det håb, at folks respekt for magtens symbol var så stor,
at den moralske kraft ikke gik tabt, for det blev nok nødvendigt at
svække våbnets farlighed ved ikke at gøre blykuglen i stavens ene
ende for tung. Bræstrup afgav ikke dissens, men henledte opmærk
somheden på sidevåbnet, som han vidste, nogle af politiets em-
bedsmænd ville foretrække, i det mindste til uniform.
De nuværende politiskilte skulle ikke afskaffes, og kommissio
nen fandt det heller ikke nødvendigt eller passende, at det blev
betjentene forbudt at gå med stok, men den ville formodentlig for
svinde af sig selv, når den ikke måtte bruges. Når stokken ikke mere
var politisymbolet for befolkningen, kunne det formentlig overlades
til politidirektøren at afgøre, om betjentene i fremtiden måtte bære
stok.
Derimod anså kommissionen det for vigtigt at appellere til bor
gernes pligtfølelse og respekt for loven og ud fra enhvers interesse
for det almindelige vel sikre politiet aktiv støtte i befolkningen. Der
burde udsendes en regeringsbekendtgørelse, som indskærpede plig
ten til at adlyde politiet og opfordrede alle gode borgere til at un
derstøtte politiets bestræbelser for at sikre ro, orden og sikkerhed.
Og desuden skulle man udvælge et antal freds- eller politiborgere,
8 9