273 / 399
265
tilbage — jeg tror en Snes Gange og lod mig
yderlig forbavset blive staaende ved Døren.
P aa en Gang fo’r han hen mod mig, saa
nær, at hans Næsespids næsten berørte min
og spurgte:
„Hvordan staar det sig med Deres Tro,
Far?“
Dette med den barskeste Røst og det
skarpeste Blik pludseligt og uventet opkastede
Spørgsmaal, bragte mig næsten fra Koncepterne
— i alt Fald ud af den højtidelige officielle
Stemning, og halv instinktmæssig, som om
han havde spurgt til mit eget Befindende,
svarede jeg med et høfligt Smil:
„Jo Tak! Ret godt!“
Det Svar var han aabenbart ikke belavet
paa. Efter et P ar Ture op og ned ad Gulvet,
standsede han igen og fortsatte:
„Jeg spørger Dem alvorligt: har De den
rette T ro ? “
„Nej, det kunde aldrig falde mig ind at paa-
staa. Jeg tror ikke engang paa Pavens Ufejlbar
hed end sige paa min egen. Der kan vist være
meget Urigtigt i m in Tro, som i alle Andres.“
A tter to, tre Ture op og ned ad Gulvet,
og saa en ny nærgaaende tête à tête.