277 / 399
269
Det viste sig meget snart, at Præstens
Skolebesøg som oftest indtraf paa det K lokke
slet, da Undervisningen skulde begynde eller
lidt før den skulde være endt, med andre Ord:
at de gik ud paa at opdage en Lejlighed til
at komme mig til Livs, hvis Skoletiden var
begyndt et P ar Minuter for silde eller endt et
Par Minuter for tidligt.
H erpaa havde min
Kollega i Hovedsognet belavet mig, og det lyk
kedes derfor ikke at gribe mig i en saadan
Forbrydelse.
En Morgen, da „Skoleforstanderen“ (d. v. s.
den Gaardmand, der havde Tilsyn med Skolens
ydre Anliggender: Reparationer, Mulktopkræv-
ninger o. desl.) var kommet ind til mig i en
Forretningssag, opdagede jeg forundret, at den
glade Skoleungdoms Støj paa Legepladsen plud
selig var forstummet, og at alle Børnene var
kaldte ind. Jeg saa paa Klokken, der endnu
manglede fem Minuter i den bestemte Tid, bad
Skoleforstanderen vente et Øjeblik, og skyndte
mig ind i Skolen. Jo ganske rigtigt! Der sad
alle Skolebørnene paa deres Plads og Hr. P a
storen paa Katederet.
Havde jeg nu været en moden Mand med
den behørige Avtoritet og Brutalitet, skulde