276 / 399
268
imod ham, og da jeg beklagede, at Præsten
paa Forhaand havde væ ret stem t imod mig,
svarede en af Bymændene, at han „ikke kunde
have givet mig nogen bedre Anbefaling.“
Efter denne Begyndelse var naturligvis
vort Forhold klart og tydeligt givet.
H a n
søgte enhver Leilighed til at sige eller volde
mig Ubehageligheder, og jeg var belavet derpaa,
men min Ungdom og min underordnede S til
ling gav mig ikke det rolige Mandsmod, der
behøvedes til at forsvare sig med den Brutalitet,
som alene kunde imponere en saa ildesindet
og ubegavet Person. N aar jeg havde afværget
et af hans uberettigede Anfald, forstod jeg ikke
at benytte mig af den Blottelse, han havde
givet sig, til at sige ham grundig Besked, saa
han tog sig i Agt næste Gang. Jeg nøjedes i
Reglen med at m arkere den ved en høflig men
spydig Bemærkning, der kun virkede tirrende.
Jeg skal anføre et Eksempel af de utalte
mange, jeg kunde vælge imellem, og naar jeg
netop vælger dette lille Sammenstød, er det
ikke som et af alvorligere og mere betydende,
men somet af dem, der er hu rtigst fortalt.