160 / 312
PRØVE VED
KRISTIANIA THEATER.
D
en Dag, da jeg skulde ned og aflægge min første
prøve paa theatret for lutter fremmede mennesker,
glemmer jeg ikke saa let.
Direktør
B
o r g a a r d
og
borgermester
F
o u g s t a d
kom og hentede mig, løitnant
K
a l
-
t e n b o r n
fulgte med.
Da vi kom ind i foyeren, var den fuld
af mennesker.
F
o u g s t a d
havde kaldt hele personalet sammen,
for at jeg skulde presenteres for dem.
Det var ikke stort
mod i mig dengang; jeg skjalv i alle lemmer ved at se disse
fremmede, som saa saa strengt og alvorlig paa mig, og jeg
følte mig meget forladt og ulykkelig ved ikke at se et eneste
kjendt ansigt.
Og da
K
a l t e n b o r n
vilde gaa, tog jeg fat om
hans haand og sagde: «Nei, nei, De maa ikke gaa fra mig
nu, jeg kjender jo ikke en eneste her.»
Grunden til at jeg var saa bange, var den, at
K
a l t e n
b o r n
havde fortalt mig, at en af de danske skuespillerinder
meget spydig skulde have bemerket:
«Se saa, nu skal vi
alle trommes sammen for at se paa «dyret», som der er
skreget saa meget af.»
F
o u g s t a d
tog min haand, gik rundt til personalet og
forestillede mig for dem alle.
Saa ringte klokken: prøven