165 / 312
fru
L
ucie
W
olfs
li vse ri nd r in g er
.
har jeg altid følt.
Flere af dem var just ikke saa behagelige
at have med at g jø r e ;
men den ting at faa spille sammen
med udmerkede kunstnere, som flere af dem virkelig var, er
den bedste instruktion, et ungt talent kan faa.
Man føler da
bedst sine egne mangler og tvinges til at tænke, for at ens
egen rolle ikke skal komme til at staa i en altfor skjærende
modsætning til de medspillendes.
Og det husker jeg godt,
at den maade,
J
ø r g e n s e n
sagde sine replikker paa, var noget
som i høi grad fængslede min opmæ rksomhed; dertil havde
han et skjønt, fuldtonende organ og meget faa, men høist
virkningsfulde bevægelser.
Jeg forstod, at denne mand havde
trængt dybt ind i den rette og sande kunsts aand, og at han
lagde sin hele sjæl i det han sagde og gjorde.
Dertil var
han naturlig, var fuldkommen herre over sin person og sine
bevægelser, og det uagtet han var halt,
hvad man tydelig
kunde se, naar han gik paa gaden, men ikke naar han stod
paa scenen.
Det var en kold og stolt mand, til dagligdags meget
lunefuld og mindre end behagelig. Det var formelig en naade,
naar han nedlod sig til at tale med
L
a u r a
S
v e n d s e n
og mig,
som jo nu var dem, der lidt efter lidt bemægtigede os det
kvindelige repertoire.
Dette kan man jo begribe just ikke
bidrog til at gjøre os elsket af skuespillerne,
da de fleste
havde hustruer, fra hvem vi røvede, om jeg saa maa sige,
deres sidste og eneste lam.
Dog var
J
ø r g e n s e n
saa naadig
at sige til mig, at jeg var en egte perle, som der kunde blive
meget af, og at det var ham en glæde at spille sammen med
mig. Han spillede med mig lodsen i «En søndag paa Amager»,
og Ole i «Abekatten»; men om det nu var, fordi jeg og
J
o h s
. B
r u n
havde feiret vore største triumfer heri i Bergen,
ja, jeg ved ikke, men jeg fandt
B
r u n
flinkere som den tro
skyldige, barnlige Ole.
J
ø r g e n s e n
var mer en slu, insinuant
tjener og var ikke i sin sang og tale saa rørende simpel og
elskværdig som
J
o h a n n e s
; for naar han sang; «Den gang jeg