167 / 312
fru
L
ucie
W
olfs
li v se ri nd r in g er
.
han gjorde ikke den mindste bevægelse uden at minde om
dette dyr.
Man lo sig fordærvet af ham.
Naar han talte
venlig til mig eller
O
l e
,
saa kløede han os paa abevis, hvor
somhelst han kunde komme til, dels paa ryggen, bag øret
eller i hovedet. Paa prøven lo jeg, saa jeg afbrød dem hvert
øieblik, og da
H
a g e n
smilende udbrød : «Sikken en flirebøtte,
det er jo umuligt at faa fred for h e n d e !.» skulde jeg forsøge
at være alvorlig, men havde den forfærdeligste kamp, for min
latter var nær ved at kvæle mig.
Madame
B
r a t z
var ligesaa udmerket.
Hun lignede en
kalkun baade i sind og skind, og saa lagde hun en trille ind
i sin sang, aldeles som naar en kalkunsk hane galer. Ja, det
var komik! Jeg har ikke nogensinde seet magen.
Hele mit bergenske repertoire spillede jeg nu — piger
og gutter om hinanden -— altid med samme lykke.
Jeg var
sjæ leglad; kritik og publikum ligesaa.
Kassen kom ogsaa i
svært godt hold, hvilket den tidligere i saisonen ikke havde
været.
Ja, det var glade d a g e ! Dertil kom jeg meget med i
det selskabelige liv; men dette syntes nok ikke
F
o u g s t a d
videre om.
Fru
G
r u n g
havde fortalt, at jeg var saa altfor
meget paa farten i Bergen, og nu fandt han, at der burde
tages rev i seilene i den retning, og at jeg maatte tage tingen
med mer alvor end hidtil havde været tilfældet. FJere gange
var det saa underligt-, at folk kom paa gaden og bebreidede
mig, at jeg ikke var kommen her og der til bal eller selskab,
som jeg havde været indbuden t i l ; men saa var det borger
mester
F
o u g s t a d
,
som paa mine vegne havde svaret, at jeg
ikke havde tid til at komme, da jeg havde saa mange roller
at lære.
Det var jo lidt komisk, men han var saa god og
elskværdig mod mig, ja, ganske som en fader, jeg var som
barn i deres komfortable hjem, og hans datter, min elskede
J
u l i e
,
advokat
N
i c o l a y s e n s
hustru, var som en kjærlig søster
for mig.
En dag kan jeg huske, hun bebreidede sin fader,
at han havde sagt nei til et stort, morsomt bal, jeg var buden