173 / 312
1
7
°
FRU Lu c i e W o l f s l i v s e r i n d r i n g e r .
Hun reiste sig da, neiede dybt og sagde :
«Aa, jeg skulde
nok tale med fruen.»
«Ja, saa faar hun gaa udenfor døren
og vente til fruen kommer, hun er ikke hjemme.
Her kan
hun ikke sidde, forstaar hun ikke det?»
«Aa jo, det gjør jeg
nok, herren har ret,» svarede hun, neiede atter og gik ud.
I det samme stod den elegante frue i døren.
Der blev en
stor scene: hun trak konen ind i stuen, tog hende om halsen,
kyssede og klappede hende og s a g d e :
«Min egen, velsignede
moder, saa vilde du endelig komme herop engang!
Væ r
hjertelig velkommen i vort hjem!
Og spis saa middag med
os, her skal kun være et par af min mands venner.»
«Ja
tak,» svarede konen, «det vil jeg saa gjerne, om du tror, det
kan gaa an, at jeg sidder i saa fint selskab.»
Den unge laps
blev temmelig elendig over sin feiltagelse og forsøgte at
nærme sig til konen som for at bede om undskyldning.
Hun
saa kun paa ham med et saa ustyrtelig komisk ansigt, at det
hele hus brast i en stormende latter.
Og saa sagde hun sine
replikker med et stille humor og en uskyldig naivitet, saa
hvert ord gik lige ind i hjertet og bragte taarer i alles øine.
Ja, her var natur og kunst i skjøn forening.
Jeg bliver varm
om hjertet, bare jeg tænker paa hende.
Desværre fik jeg
ikke se fru
H
e ib f
.
r g
eller madame
S
ø d r i n g
mer denne gang,
da theatret blev lukket.