174 / 312
NYT REPERTOIRE.
N
u begyndte
B
o r g a a r d
at sætte mig ind i et for
mig ganske nyt repertoire.
Jeg skulde spille «En
liden heks», som dengang gjorde stor lykke i
Tyskland, hvor en kunstnerinde,
F
r e d r i k k e
G
o s s m a n n
,
henrev
publikum.
Denne slags roller var nye og vanskelige for mig.
W o l f ,
som var min egentlige instruktør, talte meget med
mig om dette. Denne pige var det stik modsatte af alle mine
andre roller; det var en vild, gal, utæmmet natur, en zigøiner
af væsen og manér, men hjertensgod paa bunden.
Jeg var
altid bange for i mine forestillinger af de unge piger at gjøre
noget, som vilde saare og støde skjønhedssansen; da jeg af
naturen var meget voldsom i alle mine følelser, saa maatte
jeg altid være agtpaagivende paa mig selv, fordi jeg saa let
kom til at overdrive, hvilket jeg endnu den dag i dag ikke
er ganske fri for.
Det er, fordi jeg trods min alder endnu
føler lige ungdomsvarmt og
s v æ r m e r for min kunst ganske
som i 2oaarene, og alle mine følelser, det være smerte eller
glæde, er lige friske og sterke, mange gange til stort besvær
for mig selv.
Jeg lærte da rollen først, som W
ol f
bad mig om ; der
efter p rø vede jeg hjemme for ham og viste, hvordan jeg