218 / 312
GJESTESPIL.
215
hun ham, saa han gled ned igjen og faldt paa knæerne i
veien.
I den stilling blev han liggende, idet han udbrød:
«Ok,
M a re n ,
du er et fordærvet barn! Kor kan du staa
der ok le? Din moder ligger paa havsens bund, din fader
har brækket begge beinene af sig, og du staar og flirer med
et øie i sør og et i nord.»
En anden af de bergenske originaler var den rige
«H a rm e n s»
paa Øvregaden.
Han døde af forstoppelse, fordi
han ikke havde raad til at leve af andet end tommelskringler
og melk, og han barberede sit hoved for at spareklippe
penge. Ja, ham havde
B u l l
og jeg seet mange gange. Han
gik med lang, blaa frakke med blanke messingknapper, stor,
flad kasket, store sko med spænder og hvide strømper samt
stort, rødternet lommetørklæde og halsdug. Lommetørklædet
bar han i den ene haand ogen bundt kringler i den anden.
Som oftest havde han en flok gutter efter sig, som skreg:
«Vil du ikje gi’ meg en halv skilling, din optørkede kringle
æter?»
En ting var han ikke gjerrig med: han gik tilalters
hver søndag. Da bar han hvidt hals- og lommetørklæde samt
høi hat og en stor salmebog med sølvspænder.
Han boede
ganske alene i et stort hus i Øvregaden.
Blandt andre smaating,
B u l l
fortalte, kan jeg huske
følgende: En kone mødte engang en vakker liden gut og
udbrød:
«Ok nei, for en pen smaagut! Kor han ligner
sin fader. Kern er du sin gut?»
En bergensk gadegut holdt engang et rædsomt spektakel
udenfor musæet i Bergen.
Det var lukket paa den tid; men
han paastod, at han havde ret til at komme ind; thi han gik
paa «sin faders sin bændelorm».
«Kan De huske
N ie ls
med steinen, da?» fortsatte
O le
B u l l ,
«han som kyssede amtmandinden midt i Strandgaden
og sagde: ’Ok, skrik ikje, frue, I dør ikje, om
N ie ls
gi’r
jer en trykkekys. I er jo saa pen som en ung smaatøs.’
End
B ir g it t e
bælgetræder, husker De hende? Hun traadte