236 / 312
GLÆDE OG SORG.
2
33'
hvor han selv føler,
at han gaar paa fremmed grund, at
dække manglerne og faa sine sterke sider til at gjøre sig
gjældende.
Ingen vil saaledes kunnenegte, at vi endnu ikke har
faaet nogen bedre Skule jarl end hans, uagtet han jo strengt
taget ikke er tragiker; heller ikke kan man negte, dt der
har været lune i udførelsen af hans komiske roller, og at
han har vist at holde dem indenfor grænser, hvor han kunde
magte dem.
I denne henseende har
W o l f
saaledes været
af uberegnelig nytte for vort theater.
Men en scenisk kunstner, der er nødt til at tage baade
den ene og den anden rolle, enten han føler den passende
for sig eller ikke, kan kræve, at man i den endelige dom
over hans virksomhed lægger hovedvegten paa det, der har
vist sig som hans egentlige fag.
Og i hans fag er der ial-
fald endnu efter
W o l f
et stort rum aabent, som man ikke
har let for at fylde.
Hans gode figur og holdning, hans smukke organ og
hans evne til en træffende behandling af konversationsreplik
ker gjorde ham i særlig grad skikket til at optræde som
mænd af verden, dels indenfor et almindeligere omraade, men
tildels ogsaa paa et større felt af karakterfaget. Dette udvi
dede han stedse mer og mer, saa man overalt inden græn
serne mellem den egentlige tragedie og den egentlige komedie
fandt ham vel paa sin plads. Og hans begavelse paa dette
omraade viste sig betydelig, idet han hverken savnede lune
eller varme. Om han havde kunnet vedblive ved theatret,
vilde vi i ham tilsidst have faaet ganske udmerkede
peres
nobles,
kanske i righoldigere udvalg end sedvanligt i dette fag.
Indenfor det felt, vi her har angivet, har
W o l f
havt
flere virkelig fortrinlige roller, gjennem hvis udførelse han
har lagt for dagen sand scenisk begavelse, og hvilke vort
theater for tiden langtfra kan dække. Naar man dertil føier
den smidighed og intelligens, der har gjort det muligt for
30 — Fru Lucie W olfs livserindringer.