286 / 312
GAMLE VENNER.
E
ngang, da
W o l f
og jeg spillede komedie paa Moss,.
gjorde vi
bekjendtskab med en høist elskværdig fa
milie der,
amtmand
S i b b e r n
og frue paa Carlberg.
Jeg har havt mange glade timer hos dem sammen med den
yndige, gamle dame, fru overhofmesterinde
A l e t t e D u e ,
amt
mandens søster.
F r u D
u e
v a r e n i n d t a g e n d e , h ø i t b e g a v e t d a m e ; s a a
g a m m e l h u n d e n g a n g v a r , s a n g h u n e n d n u a l d e l e s n y d e l i g ,
v a r v a r m t i n t e r e s s e r e t f o r k u n s t , n a i v s o m e t b a r n , p a a s a m m e
t id s o m h u n v a r m e g e t a a n d r i g .
Da fru
D u e
havde seet mig i «Den kjedelige verden»,,
sendte hun bud efter mig.
Da jeg kom, sagde
h u n :
«Jeg
vildetakke Dem
for Deres glimrende udførelse af hertuginden
i «Den kjedelige verden»; men ogsaa spørge Dem, om det
er sandt, hvad jeg har hørt, at De kopierer mig der?»
Hun
saa lidt strengt paa mig, saa jeg blev ganske hed om ørene;
men svarede:
«Ja, det er sandt, Deres naade, for saa vidt,
at jeg, naar jeg tænker paa en rigtig fin, yndig, gratiøs gam
mel dame, da uvilkaarlig ser Deres naade for mig.
De er
mit ideal og bliver paa den maade min model.
Anderledes
kopierer jeg Dem ikke.
Og De saa jo selv resultatet.»
Da