![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0290.jpg)
2 8 7
Et af de interessanteste huse fra «gamle Kristiania»,
hvor
W o l f
og jeg kom meget i vor ungdom, var boghandler
J o h a n D a h l ’s.
Han var en stor original med særlig udpræ
gede literære og kunstneriske interesser, gift med
Emma
F r e y s e - S e s s i ,
en pleiedatter af sangerindenmadame
S e s s i ,
og selv en skattet koloratursangerinde.
Hun var en sjelden
begavet kvinde og i besiddelse af mange talenter.
De var
meget gjestfrie.
Her kom man ikke sammen for at æde og
drikke — tvertom, anretningen var ofte meget primitiv, -
men her var der intelligente samtaler, musik etc.
Alt hvad
der var fremragende af literære. og kunstneriske folk gav møde
her.
Det var i sandhed et kunstnerhjem, hvor der sprudlede
af liv og aand.
Især naar der var fremmede kunstnere eller
berømte mænd og kvinder i byen, var
D a h l
den første til at
aabne sit gjæstfrie hjem for dem.
Her traf jeg sammen med
personligheder som :
Professor
H a n s t e e n , W e l h a v e n , S c h w e i -
g a a r d ,
advokat
D u n k e r , H a r t v i g L a s s e n , O l e B u l l , H a l f
d a n K j e r u l f , F r i e l e ,
fru
C o l b a n , C a m i l l a C o l l e t t
med
flere.
Jeg tror ikke, der nu for tiden findes noget tilnær
melsesvis saa interessant som disse selskaber.
Og var man
først saa heldig at være kommen her,
vildeman bogstavelig
talt ikke gaa igjen.
En lys sommeraften eller rettere sommermorgen, thi klok
ken var 3, da vi var der i selskab, og ingen endnu gjorde
mindste tegn til opbrud, fik jeg se gamle
D a h l
sidde halv
sovende i en krog og hørte ham sige til sin kone:
«Men
■Gud forbarme sig,
Emma,
vil da ikke disse mennesker gaa
hjem?
Jeg er som mørbanket af træthed.»
Blandt mine kjæreste venner regnede jeg politifuldmægtig
M e l t z e r
og frue.
Fru
K a i a M e l t z e r
var min første veninde
i Kristiania, og vort venskab vedvarede til hendes død i
1893.
Jeg holdt ogsaa meget af hendes mand, den bekjendte
H a r a l d
M e l t z e r ,
hvis herlige fortællinger og politihistorier jo er
kjendt over det hele land.
De dage, jeg tilbragte i deres