48 / 312
FØRSTE GANG PAA SCENEN.
45
branden.
Men skidt i sengen, madam
J
o h a n n e s e n
mor, eg faar
ikje mer nokke godt af han alligevel.»
Uagtet
A
b e l
S
t r u e n s e
var saa fattig som en kirkerotte,
saa havde hun dog lagt saa meget tilside, at hun fik en meget
stadselig ligdragt og en pen begravelse.
Hun efterlod sig et
brev, hvori hun bestemte, at den sum, hun havde samlet,
skulde bruges til at faa hende pent i jorden for, da hun var
af fornem stand og vilde ligge pent, rent og hyggelig, samt
at for de penge, der blev tilovers, skulde der holdes en
munter ligstove; hun ønskede, at alle skulde huske den dag,
da de fulgte
A
b e l
K
a t r i n e
S
t r u e n s e
til graven.
Dette ønske blev bogstavelig opfyldt, for der var saa
mange penge tilovers, saa det blev en mindeværdig ligstove,
da ikke alene hele følget, men klokkeren, graveren og sang
gutterne ogsaa fik rigeligt traktement.
Alle blev saa godt
bevertet, at fader — for første gang i sit liv — kom hjem
med en ganske liden rus; han var saa glad og straalende
fornøiet, at moder meget forundret udbrød:
«Men Gud be
vare mig, hvor du er glad og munter! det var en underlig
maade at komme hjem fra en begravelse paa.»
Men fader
sagde:
«Aa ja, noget sørgeligt dødsfald er
jo A
b e l
S
t r u e n s e s
ikke da; og jeg maa bekjende, at nogen fornøjeligere ligstove
end
A
b e l s
har jeg saamen aldrig været
1.»