43 / 312
fru
L
ucie
W
olfs
livserindringer
.
stentrappe, hvorfra jeg som oftest talte og deklamerede for
alle smaapigerne, som sad omkring mig ogmorede sig.
Ofte
kom gamle
B
l e s s i n g
selv
ud forat hørepaa mig og roste
mig for mine indfald.
Jeggik da
derhen, men unegtelig med
lidt hjertebanken, da
jeg virkelig
fortrød min opførsel mod
K
i m a
,
og desuden maatte jeg bringe hende skoene igjem
Skamfuld som en vaad hund med halen mellem benene kom
jeg da ind i stuen.
K
i ma
var ikke hjemme; men gamle
B
l e s s i n g
sagde meget alvorlig paa sit gebrokne tysk:
«Ack,
min liebe
L
o c i e n
,
hvad du doch ist ein wilter und galen
schmaapige; du schulde have bukser paa, for du er wahr-
haftig slettes ingen pige, und min stakkels
K
ima
hast du jo
en næsestyver gegeben, so hun er ganske meget hoven.
Ock
hun ist nicht so glad i dig, som hun haver voren.
Fy, du
musste dock schamme dich.»
Jeg bad ham ikke være vred
paa mig og lovede aldrig mer at snyde
K
i ma s
næse paa saadan
maade.
«Ack ja, barn,»
sagde han, «du er dock god af
hjertet, aber so wilter, so wilter, so man næsten kunde være
bange for dig.»
Under vor samtale kom
K
i ma
ind i stuen;
hun saa lidt syrligt til mig;
men
da jeg sprang hen og
tog hende om halsen og bad hende om forladelse, saa var
alt glemt, og jeg fik fremdeles friplads paa deres høie trappe.
Men ogsaa herfra blev jeg fordrevet.
En gut ved navn
F
r a n t z
W
e r n e s
fandt paa at forstyrre legen for os, ved at han og
et par venner bestandig indfandt sig og generede med sine
raab og skrig, som bestod i, at de kaldte mig «skuespiller-
L
u c i e
»
og bad mig komme ned af trappen, saa skulde de
klappe til mig, saa jeg skulde blive varm om ørene deraf, og
mange andre ukvemsord, som tirrede mig op til fuldstændigt
raseri, hvorved jeg for ned af trappen og ordentlig gjennem-
pryglede ophavsmanden,
F
r a n t z
W
e r n e s
.
Denne larmen og
skrigen vilde gamle
B
l e s s i n g
ikke taale, og vi maatte for
trække.
Jeg hadede
F
r a n t z
W
e r n e s
,
der paa alle mulige
maader forsøgte at hevne de prygl, jeg havde givet ham, og;