50 / 312
J
ohannes
B
run
.
47
Nei, hvilkenlegekamerat jeg
fandt i
J
o h a n n e s
B
r u n
!
Han var en skjøn gut med gult, lokket haar, blide, blaa øine,
som straalede af lune og humør.
Det varede ikke længe, før
vi
begge forstod, hvad der boede i os.
Vi sympathiserede i
alt.Hans indfald kom
som en stormvind af glæde imod mig,
og
alt det, jegfandt paa, vakte hans høieste bifald.
«Aa
L
u c i e
, »
sagde han, «hvor vi to skal have det fornøielig sam
men.
Du er netop kamerat for mig; og saa er du saa pen
og net og har saadanne vakre, sorte fletter.»
Saa tog han
fat om fletterne:
«Løb nu du, saa skal jeg styre dig ind i
H
e l l e m a n d s
gaard, for der, ser du, gaar jeg paa skole hos
F
r i s
,
der skal vi have kommers, kan dutro.
De har en gus,
som vi skal lege cirkus med.
Du skal faa ride paa den, og
jeg skal dressere den.
Jo, her skal blive leven!
Huria!
Aa, skrig med da,
L
u c i e
hurra! hurra! hurra!
Madame
H
e l l e m a n d
pryglede mig rigtignok igaar; men naar du er med
saa vil hun vel være lidt
rimelig.
Du kjender hende ] o .
Hun er jo jeres nabokone.»
«Nei, nei,
J
o h a n n e s
, »
sagde jeg,
«hun liker nok ikke mig stort bedre end dig, tor jeg spillede
hende et slemt puds, den gang
H
e l l e m a n d
laa lig.
Jeg var
nemlig tre gange inde for at se ham bare for at faa en kage
og et glas mjød af en kone, som gik omkring og trakterede
alle dem, som kom.
Men madame
H
e l l e m a n d
opdagede mit
kneb, tog mig i armen og kastede mig ud, idet hun sagde i
en forarget tone:
«Nei, dette er for galt,
L
u c i e
!
Jeg tror,
du har faaet traktement tre gange.
Du er en intrikat tøs
som bare skulde have ris paa din — ; jeg raader dig nu ti
at holde dig væk herfra.»
Man brugte nemlig dengang at
udstille liget; folk kom fra gangen ind i forstuen, hvor liget
laa gik saa gjennem stuen over gaardspladsen og ud paa
gaden.
Jeg fulgte tre gange med strømmen og blev, som
fortalt, opdaget.
j e o- havde en gammel veninde, en skrædderenke, madame
L
ass
i Hollændergaden.
Næsten alle mine venner søgte jeg