54 / 312
J
ohannes
B
r u n
.
desværre forøge, da
J
o h a n n e s
fik mig med paa en grise-
cirkustur ind paa hendes gaardsplads.
Han benyttede en
eftermiddag, da han vidste, at madame
H
e l l e m a n d
var ude
Der var garveri i gaarden.
To store kar stod fast dybt nede
i gulvet inde i et aabent skur, hvor der ogsaa stod heste
som bønderne fra Strilelandet kom med ; de havde sin stald
der medens de var ude i byen for at sælge sin melk.
’ Det var en noksaa stor gaardsplads med et grisehus i
det ene hjørne.
J o h a n n e s
og grisen var godt kjen te,
han daglig brugte at drille den, naar han havde fr,kvarter;
den gryntede ogsaa af arrighed. straks den fik « e p a tih
Vi kom da ud i gaarden, hvor
J
o h a n n e s
havde sk|ult e
langt taug; dette bandt han da om grisens hoved saa behæm
di« at han ganske kunde styre den som en hest.
Han bad
mig sætte mig paa grisens ry g; den skreg, men paa en under-
t o kvalt maade et slags indvendigt brøl; thi
J
o h a n n e s
havde
strammet tauget’ fast om dens tryne at den ikket kur, < taabn
munden.
«Hold dig nu godt fast,
L
u c i e
,»
sagde han,
s a
skal du faa løier.» Dette var lettere sagt end
lob ikke langt, før ¡eg laa , gaarden paa aIle. fire. J
J
o h a n n e s
blev rasende paa den, fordi ,eg faldt af satte
g
selv op paa den
og piskede den omkring i gaarden,mede
han holdt den i
stramme tøiler. Det va rcclc i kke æng e , n en
han selv faldt af, og nu blev det en forfør
g
P
legen da det rasende, tirrede dyr for afsted og rendte nedI i
et af de store kar, som var fyldt med bark,
v a n
og h
e r
Nu brast tauget, og den hylede
og skreg saa ræ
,
blev bange for,at den skulde drukne, og gav os t,l
at raabe
om hiælp alt det, vi orkede.
Der kom snart folk til, men
der var stor nød og besvær med at faa grisen op r ø m
da
« ».¿i-
beklaget sig for moder
/