59 / 312
fru
L
ucie
W
olfs
liv se rin d r in g e r
.
frihed, vi nød, gav os sundhed, kraft, humør og roser i vore
kinder, som mangen blegsottig pige vilde misunde os.
Jeg ved, at jeg ofte sammen med
J
o h a n n e s
tumlede mig
i sne og is uden overtøi og i tynde kjoler, saa at de stod om
mig stivfrosne og store som en krenoline; jeg blev da taget
i armen — ikke just paa den blideste maade — af moder,
som s a g d e :
«Ja, nu faar du staa her ved ovnen og tine, til
isen gaar af dig.»
Jeg lignede da nærmest en vaad høne,
medens vandet randt af mine klæder.
Sterk som en hest
maa jeg have været, for der var aldrig tale om den mindste
forkjølelse.
Uagtet
J
o h a n n e s
og jeg blev forviste fra
H
e l l e
-
m a n d s
gaard, var vi aldeles ikke i fo rlegenhed; thi han var
ikke længe om at finde steder, hvor vi baade spillede komedie
og morede os paa den herligste maade.
Ofte fik jeg følge med ham mangesteds,
hvor jeg ellers,
aldrig kunde komme, da jeg hverken havde mynt ei heller
bekjendtskaber i den retning.
Han spurgte mig f. eks. en
gang, om jeg vilde gaa med ham paa taskenspillerkomedie.
Ja, det vilde jeg naturligvis, men «har du da penge,
J
o h a n n e s
,
for jeg har ingen ?» spurgte jeg.
«Aa pyt,» sagde han, «jeg
skal nok faa dig ind: jeg har selv stjaalet mig ind flere gange,
for det er en tosk, som sælger billetter der.»
«Ja, tror du,
at det kan gaa an, saa kom bare.» Og jeg fulgte med, straa-
lende og forhaabningsfuld.
Der var mange folk ved døren,
da vi kom, og
J
o h a n n e s
forsøgte at putte mig ind;
men
«tosken» saa det uheldigvis, tog mig i armen og spurgte, om
jeg ikke skulde kjøbe billet, hvortil jeg jo maatte svare nei.
J
o h a n n e s
hviskede da:
«Skynd dig nu ind, Lucie, medens
jeg prygler fyren; gjem dig godt mellem folk,
jeg skal nok
finde dig.»
Medens han sloges med manden, løb jeg ind.
J
o h a n n e s
fandt mig snart; manden ved døren kunde ikke for
lade sin plads, saa vi fik af hjertens lyst nyde forestillingen.
Det var især noget, som tiltalte m i g ; det var en pige, som
sang, dansede og slog tamburin.
«Nei,
J
o h a n n e s
,»
udbrød