60 / 312
J
ohannes
B
r u n
.
57
je<7 henrykt, «dette kan jo ikke være vanskeligt for mig at
lame.»
«Vist ikke,» sagde han, «jeg kan det og skal lære
dig det- skaf du bare, næste gang vi mødes, en gammel bnkke
eller e t ’ bræt, som det kaldes her, saa skal du straks faa lære
det.»
En saadan laante jeg dagen efter hos madame
L
a s s
,
øer
da jeg traf
J
o h a n n e s
,
kunde jeg alt traktere tambunnen
meget godt.
Der var en ølstue i nærheden af os.
Konen
der var en god bekjendt af mig
enkemadame
J
o h n s e n
..
Ind i hendes gaard kom der en dag en mand med en lire
kasse; konen, som gik med ham, slog tamburin til hans s p il;
jeg fandt, at hun gjorde dette slet og uden at holde takt me
melodierne, dertil saa hun syg, fattig og forpint ud ; hun var
vistnok bange for manden, som ofte skjendte paa hende
e
var tyske, saa jeg forstod jo ikke, hvad de sagde; men hver
gang han bemerkede noget i en . vred tone, saa anstrengte
hun sig for at gjøre det bedre, men da overfaldtes stakkelen
af en rasende hoste, hvorover han blev endnu mer vre .
Jeg syntes saa synd i hende, tog tamburinen og begyndte at
slaa den i takt til melodierne, paa samme tid opførte jeg den
dans, jeg havde seet af taskenspillerpigen. Manden blev alde
les begeistret over dette, som havde et saadant resultat, at alle
gjesterne i ølstuen kom ud i gaarden for at se og høre paa
mig og jeg fik en hel del skillinger, som jeg da gav den
stakkels kone.
Selv blev jeg saa henrykt over mine presta-
tioner, at jeg flere gange, naar jeg hørte liremandens musik
omkring i gaardene, fulgte med ham.
Han blev saa glad,
naar han fik øie paa mig’; da tog han straks tambunnen fra
konen, som vistnok intet havde derimod, da hun paade fik
hvile og penge ved min assistance.
Saaledes drog jeg da a
og til omkring med dem; men
J
e r
.
m
,
a s
hattemagers kone
som kjendte moder, kom ind til hende og orta te, at
e
gjorde hende saa ondt, at
L
u c i e
gik omkring i gaardene me
noget stygt tysk pak og gjorde sig til nar ved at danse og
slaa paa singlebret for penge.
«Det er sørgeligt at se brav
8
_ Fru Lucie W olfs livserindringer.